[ tilbage ] [ Indhold ] [ 1 ] [ 2 ] [ 3 ] [ 4 ] [ 5 ] [ 6 ] [ 7 ] [ 8 ] [ 9 ] [ 10 ] [ 11 ] [ 12 ] [ næste ]

Installationsvejledning for Debian GNU/Linux 3.0 på S/390
Kapitel 2 - Systemkrav


Dette kapitel beskriver, hvilket udstyr der kræves for at komme i gang med Debian. Der er også henvisninger til yderligere information om maskindele, der understøttes af GNU og Linux.


2.1 Understøttet udstyr

Debian har ikke flere krav til udstyret end Linuxkernen og GNU-værktøjerne har. Derfor kan Debian køre på enhver arkitektur eller platform, som Linuxkernen, libc og gcc findes til og hvor disse findes i Debianudgaver. Der er flere detaljer om s390-arkitektursystemer, som er testet med Debian, på siderne om Debianudgaver http://www.debian.org/ports/s390/.

Frem for at forsøge at beskrive alle de maskinopsætninger, der understøttes for S/390, vil kapitlet give generelle oplysninger og henvisninger til, hvor yderligere information findes.


2.1.1 Understøttede arkitekturer

Debian 3.0 understøtter elleve større arkitekturer og adskillige 'varianter' for hver arkitektur.

     Arkitektur           | Debian variant 
     ---------------------+-----------------------
     Intel x86-baseret    | i386
                          |   - vanilla
                          |   - idepci
                          |   - compact
                          |   - bf2.4 (eksperimentel)
                          | 
     Motorola 680x0:      | m68k
       - Atari            |   - atari
       - Amiga            |   - amiga
       - 68k Macintosh    |   - mac
       - VME              |   - bvme6000
                          |   - mvme147
                          |   - mvme16x
                          | 
     DEC Alpha            | alpha
                          |   - generic
                          |   - jensen
                          |   - nautilus
                          | 
     Sun SPARC            | sparc
                          |   - sun4cdm
                          |   - sun4u
                          |   
     ARM og StrongARM     | arm
                          |   - netwinder
                          |   - riscpc
                          |   - shark
                          |   - lart
                          | 
     IBM/Motorola PowerPC | powerpc
       - CHRP             |   - chrp
       - PowerMac         |   - powermac, new-powermac
       - PReP             |   - prep
       - APUS             |   - apus
                          | 
     HP PA-RISC           | hppa
       - PA-RISC 1.1      |   - 32
       - PA-RISC 2.0      |   - 64
                          |
     Intel ia64-baseret   | ia64
                          |
     MIPS (big endian)    | mips
       - SGI Indy/I2      |  - r4k-ip22
                          | 
     MIPS (little endian) | mipsel
       - DEC Decstation   |  - r4k-kn04
                          |  - r3k-kn02
                          |
     IBM S/390            | s390
                          |  - tape
                          |  - vmrdr
                          |
     ---------------------+----------------------------

Dette dokument omfatter installationen for s390-arkitekturen. Hvis du har brug for oplysninger om andre af de arkitekturer, Debian understøtter, kan du kigge på Debian-udgaver-siderne.

Dette er den første officielle udgave af Debian GNU/Linux for S/390-arkitekturen. Vi mener, at den har bevist sit værd tilstrækkeligt meget til at blive udgivet. Men da den ikke er blevet eksponeret (og dermed afprøvet af brugerne) lige så meget som andre arkitekturer, kan du løbe ind i enkelte fejl. Brug vores Fejlsporings-system til at rapportere problemer på engelsk. Sørg for at nævne, at fejlen viste sig på S/390-platformen. Det kan være nødvendigt også at benytte postlisten Debian-s390.


2.1.2 Maskintyperne S/390 og zSeries

De fuldstændige oplysninger om understøttede S/390- og zSeries-maskiner findes i afsnit 2.1 i IBMs Redbook Linux for IBM eServer zSeries and S/390: Distributions eller websiden med tekniske detaljerdeveloperWorks. Kort beskrevet understøttes G5, Multiprise 3000, G6 og alle zSeries fuldt ud, mens Multiprise 2000, G2-, G3- og G4-maskiner understøttes med IEEE-kommatalsemulering, og derfor dårligere ydelse.


2.1.3 Flere processorer

Understøttelse af flere processorer — også kaldet "symmetrisk multi-processing" eller SMP — understøttes for denne arkitektur. Det almindelige Debian 3.0-kerneaftryk er oversat med SMP-understøttelse. Dette burde ikke forhindre installation, da en SMP-kerne fungerer fint på ikke-SMP-systemer. Kernen er dog en lille smule langsommere.

For at optimere kernen til systemer med en enkelt CPU, er du nødt til at erstatte Debians standardkerne. Beskrivelsen af, hvordan du gør dette, kan du finde i Oversættelse af en ny kerne, Section 9.5. Du kan deaktivere SMP ved at fravælge "symmetric multi-processing" under punktet "General" i kerneopsætningen (gældende for kerneversion 2.4.17).


2.2 Installationsmedier

Nogle arkitekturer understøtter cd-rom-baserede installationer. På systemer, der understøtter opstartbare cd'er, bør du kunne lave en installation helt uden brug af bånd . Selvom dit system ikke kan starte op fra en cd-rom, kan du bruge cd-rommen sammen med de andre teknikker til at installere dit system, så snart du er startet op på en anden måde. Se Opstart fra en cd-rom, Section 5.2.

Opstart af installationssystemet fra en harddisk er også en mulighed for mange arkitekturer.

En anden mulighed er diskløs opstart fra lokalnetværket og NFS-montering af alle de lokale filsystemer — du skal nok bruge mindst 16MB ram til en diskløs installation. Efter at styresystemets kerne er installeret, kan du installere resten af dit system på enhver form for netværksforbindelse (bl.a. PPP efter installation af basissystemet) med FTP, HTTP eller NFS.


2.2.1 Understøttede lagerenheder

Debians opstartsdisketter indeholder en kerne, som er designet til at virke på flest mulige systemer. Desværre giver det en større kerne, som indeholder mange drivere, der ikke vil blive brugt af din maskine (se hvordan du bygger din egen kerne i Oversættelse af en ny kerne, Section 9.5). Generelt prioriteres det højt at understøtte flest mulige enheder, for at Debian kan installeres på flest mulige systemer.

Alle de lagersystemer, der understøttes af Linuxkernen, understøttes også af opstartssystemet. Det betyder at ECKD- og FBA-DASD'er understøttes med det gamle Linux-disklayout (ldl) og det nye kompatible disklayout (cdl).


2.3 Krav til hukommelse og diskplads

Du skal have mindst 16MB hukommelse og 110MB harddisk-plads. Et minimalt, konsolbaseret system (alle standardpakkerne) kræver 250MB. For at installere en rimelig mængde programmer med X-vinduesystemet samt enkelte udviklingsprogrammer og biblioteker, skal du bruge mindst 400MB. En mere eller mindre komplet installation vil kræve omkring 800MB. For at installere alt, hvad Debian tilbyder, skal du nok bruge omkring 2GB. Faktisk giver det ikke engang mening at installere det hele, da visse pakker udelukker hinanden.


2.4 Netkort

Alle netkort (NIC), der understøttes af Linuxkernen understøttes også af opstartsdisketterne. Alle netkorts-drivere er oversat som moduler, så du skal først indlæse en af disse under netværksopsætningen. Her følger listen over de understøttede netkort:


2.5 Andet udstyr

Linux understøtter en lang række udstyr som f.eks. mus, printere, skannere, PCMCIA- og USB-enheder. De fleste af disse enheder er dog ikke påkrævede under installationen. Dette afsnit giver oplysninger om enheder, der ikke understøttes af installationssystemet, selvom de kan være understøttet af Linux.

Pakkeinstallationer fra XPRAM og bånd understøttes ikke af dette system. Alle de pakker, du vil installere skal være tilgængelige på en DASD eller over netværket via NFS, HTTP eller FTP.


[ tilbage ] [ Indhold ] [ 1 ] [ 2 ] [ 3 ] [ 4 ] [ 5 ] [ 6 ] [ 7 ] [ 8 ] [ 9 ] [ 10 ] [ 11 ] [ 12 ] [ næste ]

Installationsvejledning for Debian GNU/Linux 3.0 på S/390

version 3.0.23, 16. May 2002
Bruce Perens
Sven Rudolph
Igor Grobman
James Treacy
Adam Di Carlo